Byggeriet af 350 boliger er i gang

Visualisering Coop Byen Gæstfriheden

03/10/23

Bykvarteret Virkelund kommer til at bestå af tre boligbebyggelser med lejligheder, rækkehuse og et 50+ boligfællesskab.

Efter et halvt år med forberedende arbejde og trafikale ændringer på blandt andet Roskildevej og Vallensbæk Torvevej, går byggeriet af Coop Byen nu i gang.

Det første nye kvarter, kaldet Virkelund, består af i alt tre boligbebyggelser med lejligheder, rækkehuse og et boligfællesskab for alle over 50 år.
Det er også planen, at der skal bygges et fælleshus, et parkeringshus og en daginstitution, ligesom der bliver anlagt en bypark i kvarteret.

Byggeri for en halv milliard

PensionDanmark har netop indgået aftale med entreprenøren HHM, der skal bygge de første to boligbebyggelser for en samlet sum på over en halv milliard kroner.
Langs Roskildevej bliver der plantet nye træer, ligesom hele kvarteret vil få mange forskellige slags træer, buske og planter.
Der bliver skabt forbindelser til de omkringliggende kvarterer for gående og cyklister, og det bliver nemt at komme til og fra Albertslunds bymidte, skoler og station.
På hjørnet af Roskildevej og Vallensbæk Torvevej bygges et parkeringshus med beplantede facader.

Indflytning sidst i 2025

Det vejarbejde, der har været i gang på Roskildevej og Vallensbæk Torvevej siden februar, forventes afsluttet midt i oktober, hvor et nyt lyskryds er etableret på Roskildevej med udkørsel fra Lækrogen.
Den første karré forventes at stå klar til indflytning i slutningen af 2025.
Man kan følge med i projektet på www.coopbyen.dk.

Fakta

VIRKELUND

  • Virkelund bliver et bykvarter med ca. 350 svanemærkede og plads til ca. 1.000 beboere.
  • Der etableres en bypark med forskellige træer, buske og planter, legeplads, nyttehaver, opholdsarealer og stiforbindelser.
  • Bebyggelserne i Virkelund er tegnet af forskellige arkitekter for at skabe en varieret arkitektur.
  • virkelund får både mindre boliger til singler og nystartede familier, større, fællesskabsorienterede boliger til familier, herunder rækkehuse, og et boligfællesskab for alle over 50 år.
  • Boligerne varierer fra 1 til 6 værelser og får en gennemsnitsstørrelse på 90 kvadratmeter.
  • Virkelunds samlede areal er ca. 45.000 kvadratmeter – svarende til ca. seks fodboldbaner.
  • P-huset får plads til 465 biler.