Boliger til forskellige behov

I Coop Byen vil vi bygge boliger, der kan rumme mange forskellige behov og passe til både børnefamilier, singler med børn, ældre par, senior-singler og unge. Vi planlægger derfor at bygge lejligheder og rækkehuse, der varierer i størrelse, indretning og udtryk. Alle boligerne skal desuden Svanemærkes.

I første del af Coop Byen opfører Coop Byen Vest P/S tre kvarterer med i alt 330 lejligheder, rækkehuse og ungdomsboliger, der er tegnet af de tre forskellige tegnestuer: Arkitema Architects, Mangor & Nagel og ONV Arkitekter.

Hele Coop Byen bliver udviklet og opført med udgangspunkt i en visionsplan af Henning Larsen Architects, der blev godkendt af Kommunalbestyrelsen i Albertslund i juni 2021. Se mere om visionen for Coop Byen her.

Vil du have besked, når opskrivningen begynder til de første boliger i Coop Byen vest? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev her. 

mads-berg-beskxxxret

Plads til ca. 1000 beboere i fremtiden

Vi opfører de kommende år omkring 330 lejligheder og rækkehuse i den første fase af Coop Byen i området Coops bygninger ved Roskildevej 65 i Albertslund.

Boligerne vil være mellem 57-115 m² fordelt på 2-5 værelse.

Planen er at opføre i alt opføre omkring 330 boliger i Vikelund, der får plads til ca. 1000 beboere.

De første boliger står klar til indflytning sidst i 2025.

Dynamisk kvarterplads med frodig beplantning

Som en del af bykvarteret Virkelund, vil kvarteret have sin helt egen kvarterplads. Pladsen vil være et stort multirum med boldbane, skatingområde, tribuner og byttecentral. Materialerne vil være forholdsvist holdt i træ.
Selve pladsen vil fungerer som en naturlig forlængelse af hele Coop Byens bypark.

Derudover vil der være et P-hus vis stueetage kan åbnes op til events og boldbanen inddrages som en disponibel flade til for eksempel høstmarked, koncerter, udstillinger, kvarterfest osv. Pladsens mange niveauer skaber en mere dynamisk ramme for arrangementer.

dreamstime-xxl-69511729
kvalitet-arkitema

Høj kvalitet til en fornuftig pris

Coop Byen skal bestå af kvalitetsboliger og hverdagsarkitektur af høj kvalitet til en fair pris. Vi vil bl.a. bygge boliger med lang holdbarhed, plads til smukke detaljer og i godt håndværk.

Det skal være funktionelle og fleksible boliger, der kan bruges og tilpasses mange forskellige familieformer og behov og ikke mindst være et tidløst design.

Foreløbig visualisering, Arkitema.

Svanemærkede boliger

Alle boliger i Coop Byen skal være svanemærkede og bygget i naturlige materialer uden skadelig kemi.

Et svanemærket byggeri er blandt andet kendetegnet ved et lavt energiforbrug og et godt indeklima i forhold til dagslys, ventilation og fugt.

Foreløbig visualisering, ONV Arkitekter.

havefxxxlesskabet
collage-coop-identitet

Bygger med historien for øje

Arkitekturen i Coop Byen skal have en særlige karakter og signatur. Det vil vi skabe ved at bevare udvalgte bygninger, byrum og landskabelige træk, der fremhæver stedets industrihistorie. Vi vil hente inspiration i industriarvens særlige arkitektoniske strukturer og genanvende materialer fra det eksisterende anlæg, så stedets identitet lever videre i de nye byggerier.

Kvarterer i kvarteret

For at skabe mindre kvarterer i Coop Byen vil vi f.eks. skabe særlige boligkoncepter, signaturbyggerier og lokale bæredygtighedsgreb, der kan definere et kvarter.

Et kvarter er måske bilfrit, et andet har grønne facader og et tredje har særlige sociale knudepunkter.

tegning-coop-byen