Der er livlig aktivitet på byggepladsen ved Roskildevej i Albertslund. Her er 135 lejligheder ved at blive bygget. Du kan flytte ind i de 2-4-værelses lejeboliger i slutningen af 2025.
Gæstfriheden er en åben seksetagers karrébebyggelse, der består af lejligheder og tagboliger. Størrelsen af lejlighederne og udformningen af indretningen varierer, så lejlighederne kan huse så mange forskellige typer beboere som muligt. Lejlighederne skal henvende sig til både singler, par, små familier og seniorer. Med andre ord skal Gæstfriheden være et dynamisk bykvarter.
I slutningen af 2025 står de 2-4-værelses lejeboliger indflytningsklar.
Opføres i lyse materialer
Gæstfriheden er den første karré i bykvarteret Virkelund. Byggeriet er baseret på værdier om fællesskab, sundhed, mangfoldighed og bæredygtige tiltag. Byggeriet skal være visionært, og derfor har bygherre PensionDanmark, postet en milliard kroner i projektet, og det kommer til at afspejle sig i kvaliteten af byggeriet.
Byggeriets materiale er en vigtig del af Gæstfrihedens æstetik og visuelle identitet.
Arkitekterne har valgt, at facader opføres i lyse teglsten og taghuse på toppen med karakteristiske sadeltage, der udføres i grønne metalplader. Karréen er seks etager mod nord, hvorfra der vil være udsigt udover byens lavere bebyggelse.
Gæstfriheden ligger i umiddelbar nærhed til kvarterets fælleshus og bypark samt områdets daginstitution, parkeringshus og kvartersplads.
Private altaner og terrasser
Alle boligerne udføres enten med altan eller privat terrasse ud mod gårdrummet. Terrasserne skærmes med grøn beplantning. Det gør, at terrasserne opleves private for beboerne, og de kommer til at ligge i læ for vinden. Det er visionen, at få hele Gæstfrihedens udearealer til at fremstå frodige, og naturlige med fokus på at øge områdets biodiversitet. Hele karréen omgives af arealer med naturlig beplantning mellem karréens facader og fortov.
Byggeriet af Gæstfriheden markerer et vigtigt kapitel for Albertslund Kommune og borgerne i kommunen, for Coop og for PensionDanmark og deres medlemmer.
Byggeriets milepæle:
- 2017: De indledende samtaler tages til projektet
- 2020: Coop og PensionDanmark indgår aftale om at bygge Coop Byen
- 2021: Albertslund Kommune godkender visionen og lokalplanen
- 2023: PensionDanmark bliver egenhændig ejer af projekt og ejendomme
- 2023 (28/11): Grundstensnedlæggelse
- 2025: Forventet indflytning i Gæstfriheden