Spring til indhold

HHM tager hul på tredje byggeri i Coop Byen

HHM har netop indgået aftale med PensionDanmark om et tredje byggeri i Coop Byen med yderligere 70 boliger. Det bringer den oprindelige aftale fra oktober 2023 op på 349 boliger. Det seneste byggeri hedder Omtanken og er et aldersblandet boligfællesskab. Udover boligerne er der også indgået aftaler for alle udenomsarealerne bestående af byrum og byparker.


Mangelfrit. Et ord man ofte hører i byggebranchen – men kun sjældent ser blive til virkelighed. Derfor er vi som bygherre ekstra tilfredse med, at vores entreprenør HHM  i sidste uge afleverede Gæstfriheden, den første karré i Virkelund, uden indvendige mangler.

Afleveringen er et resultat af det stærke samarbejde, som projektet er spændt op på, og som danner et solidt fundament for både nuværende og kommende beboere i Gæstfriheden.

Gæstfriheden rummer 137 af de i alt ca. 350 boliger, som vi udvikler i Albertslund Kommune. Med afleveringen nås en vigtig milepæl i realiseringen af Virkelund, det første kvarter i Coop Byen.

Vi sender en stor tak til HHM A/S samt alle rådgivere og samarbejdspartnere for et solidt stykke arbejde. Med afleveringen på plads overtager Taurus Ejendomsforvaltning nu driften, mens udviklingen af de næste etaper i Virkelund fortsætter.

Relaterede nyheder