Mangelfrit. Et ord man ofte hører i byggebranchen – men kun sjældent ser blive til virkelighed. Kort før vi vendte den sidste side i kalenderåret 2025 afleverede entreprenør HHM Gæstfriheden, den første karré i Virkelund, uden indvendige mangler.
Afleveringen afspejler det stærke samarbejde, som projektet er spændt op på, og som danner et solidt fundament for både nuværende og kommende beboere i Gæstfriheden.
Gæstfriheden rummer 137 af de i alt ca. 350 boliger i Virkelund og markerer en vigtig milepæl i udviklingen af Virkelund, det første kvarter i Coop Byen i Albertslund Kommune.
Med afleveringen på plads overtager Taurus Ejendomsforvaltning nu driften, mens udviklingen af de næste etaper i Virkelund fortsætter i tæt samarbejde mellem projektets parter.
Indholdsfortegnelse