I november 2025 holdt PensionDanmark rejsegilde på byggeriet Omtanken i bykvarteret Virkelund. Virkelund er det første bykvarter i Coop Byen med ca. 350 boliger, hvor målet er at skabe boliger, fællesrum og uderum af høj kvalitet.
“I PensionDanmark er vi stolte af at opføre et byggeri, der skaber hjem og bliver en af kernerne i dette helt nye kvarter til eksisterende såvel som nytilkomne beboere i Albertslund kommune. Det er samtidig et byggeri der skaber både afkast til vores medlemmers pensionsopsparinger og sikrer ordentlige vilkår på arbejdspladsen for selvsamme medlemmer”, sagde projektudviklingschef i PensionDanmark, Thomas Kjær Petersen.
Omtanken består af 6 bebyggelser med i alt 70 lejligheder og et større fælleshus. Det er placeret som det sidste byggeri på den lukkede Virkelund Allé, men samtidig med direkte adgang til gang- og cykelstien til Albertslund station og center samt omverden.
Rejsegildet blev fejret med taler fra:
- Thomas Kjær Petersen, Projektudviklingschef, PensionDanmark
- Emilie Fenhann, Arkitekt, Tegnestuen AART
- Brian Mikkelsen, Sektionschef, Totalentreprenøren HHM
Bypark og boldbaner
Med boldbaner, legepladser og motionsfaciliteter lige uden for døren får beboerne i Virkelund mange muligheder for at være aktive, og det gode liv kan understøttes af fællesarrangementer, hvor generationer kan mødes for at være aktive sammen.
Den kommende bypark giver mulighed for at nyde frokosten under åben himmel eller mødes til en kop kaffe med naboerne. I fælleshuset etableres urbane nyttehaver, hvor egne grøntsager, krydderurter og det gode naboskab dyrkes.
Den første etape af boliger – Gæstfriheden samt P-huset “Garagen” er allerede taget i brug. Det forventes, at de første beboere kan flytte ind i Samværet i forsommeren 2026.
Facts om Virkelund
- Virkelund er det første bykvarter i Coop Byen, der ligger ved Coops hovedkontor i Albertslund.
- Virkelund består af ca. 350 boliger, der er DGNB‑guld‑ og nogle er desuden Svanemærkede.
- Virkelund bliver bygget i tre etaper:
- Gæstfriheden: 137 boliger
- Samværet: 3 bebyggelser med 47 boliger i hver
- Omtanken: 70 boliger
Indholdsfortegnelse