Fra skoleåret 2027/2028 kommer børn i Coop Byen til at høre til Herstedlund Skole. Ændringen er en del af en ny distriktsinddeling, som Albertslund Kommune har vedtaget for at skabe en bedre balance mellem kommunens folkeskoler.
Baggrunden er blandt andet et forventet stigende elevtal på Herstedøster Skole. Med den nye distriktsinddeling ønsker kommunen at udnytte kapaciteten på kommunens skoler bedre og sikre gode rammer for elever og lærere på tværs af kommunen.
For kommende skolebørn i Coop Byen betyder ændringen samtidig en kortere afstand til skolen og en mere overskuelig skolevej. Herstedlund Skole er også den skole, som blandt andet betjener Vridsløse-området.
Den nye distriktsinddeling træder i kraft fra næste skoleår. Du kan læse mere om ændringen på Albertslund Kommunes hjemmeside.
Læs mere om de nye skoledistrikter
Vil du vide mere om baggrunden for ændringen og Albertslund Kommunes beslutning om de nye skoledistrikter?
Læs mere på Albertslund Kommunes hjemmeside
Indholdsfortegnelse