Fredag den 22. november markerede en vigtig milepæl for Virkelund – Coop Byens første bykvarter. Her fandt indvielsen af 460 parkeringspladser nemlig sted.
Med et flot fremmøde af forventningsfulde tilskuere kunne Coops HR-direktør Lotte Andersen klippe snoren og officielt indvie Virkelunds nye p-hus, “Garagen”. Med plads til 460 biler bliver p-huset i første omgang brugt af medarbejderne fra Coops hovedkvarter, men senere vil det også være til rådighed for bykvarterets kommende beboere.
P-huset, der er det første bygningsværk i Coop Byen, er på 12.000 m2 fordelt over 13 forskudte etager, og der er 461 P-pladser, hvoraf de 60 er med ladestandere leveret af OK a.m.b.a.
P-husets facade består af genanvendt skiffer og genbrugstræ fra gamle Coop-bygninger. Genbrugsmaterialerne bidrager til, at p-huset som et af de første af sin slags i Danmark opnår den prestigefyldte DGNB Guld-certificering. I de kommende måneder vil nyplantede træer og planter vokse op ad bygningens facade og skabe et grønt, levende udtryk, der skal integrere bygningen i området.
Indkørslen til p-huset ligger ved Vallensbæk Torvevej.
Se fotoreportage fra dagen