
Omgivelser, der letter hverdagen
Albertslund Station befinder sig ca. 1 km. Fra Virkelund, og lige om hjørnet findes adskillige busforbindelser. Med kun 13 km til København og flere motorvejsstrækninger inden for kort afstand er du tæt forbundet til resten af Sjælland, hvad enten du skal på tur eller til og fra arbejde.
I Virkelund bosætter du dig centralt i Albertslund, og med gode stisystemer til resten af byen er det let og trygt for dig at komme rundt. Boligområdet er placeret blandt bilfrie veje, så du kan med ro i maven sende dit barn ud at lege med kvarterets andre børn.
En travl hverdag lettes af, at du inden for kort afstand finder alle hverdagens gøremål såsom indkøb og gode skoler og daginstitutioner.
Nærmiljø


En by i udvikling
Albertslund er en by i rivende udvikling. Kommunen arbejder på en lang række tiltag, som skal danne rammen om en ny, grøn kommune med afsæt i lokale værdier som fællesskab, børneliv og nærmiljø.
Særligt midtbyen, der befinder sig ca. 1 km fra Virkelund, gennemgår en større forvandling og vil over de næste år blive moderniseret og udvidet med nye butikker, flere grønne byrum og nye kulturinstitutioner.
Den nye letbane mellem Lyngby og Ishøj vil løbe gennem Hersted Industripark, hvilket betyder bedre kollektiv trafik for byens borgere.
Når man dertil lægger et nyt sundhedshus, populære skoler og et stærkt foreningsliv, er der ingen tvivl om, at Albertslund er en attraktiv by at indlede sit næste boligkapitel i. Og du kan få plads i byens nye hjerte, hvis du skriver dig op til en bolig i Virkelund.

Naturrige omgivelser
Virkelund har omtanke for både mennesker og miljø. Vi har en ambition om at være et bykvarter, hvor udeliv, fællesskab og natur bliver en central del af hverdagen.
Med boldbaner, legepladser og motionsfaciliteter lige uden for døren får beboerne i Virkelund et hav af muligheder for at være aktive, og det gode liv understøttes af fællesarrangementer, hvor generationer kan mødes for at være aktive sammen.
For dem, der foretrækker roligere aktiviteter, inviterer kvarterets stisystemer til afslappende gåture, mens byparkens grønne oaser giver mulighed for at nyde frokosten under åben himmel eller mødes til en kop kaffe med naboerne. I fælleshuset etableres urbane nyttehaver, hvor egne grøntsager, krydderurter og det gode naboskab dyrkes.
Med Køge Bugt og Vestskoven i nærheden kan naturrige oplevelser desuden let rykkes væk fra hjemmets fire vægge og bykvarteret.
Interesseret i at høre mere?
Skriv dig op her, så bliver du blandt de første, der modtager besked, når udlejningen starter.