Virkelunds p-hus bliver ikke kun parkering – det bliver også et lille stykke biodiversitet. Med genbrugsmaterialer, skiferplader og træ i konstruktionen lægger p-huset grunden for materialer, der både tilgodeser æstetik og sanselige oplevelser.
Udefra skal p-huset også vække sanserne. I et samspil mellem biologer, landskabsarkitekter og gartnere bliver p-huset beplantet med omtanke for både naturen og det visuelle udtryk, sådan at dyr, planter og mennesker skal kunne trives. Samspillet mellem de tre gør, at beplantningen på p-huset bliver som arkitekterne har visualiseret, samtidig med at beplantningen skal være robust og kunne stå igennem det danske vejr og skal være fremmende for biodiversiteten i det nye bykvarter.
I hele byggeriet af Coop Byen er der blevet udarbejdet en biodiversitetsstrategi, som skal være med til at fremme bynaturen i kvarteret. En central del af strategien er at anvende hjemmehørende plantearter, der naturligt gror på vores breddegrader. Målet er, at beplantningen vil tiltrække lokale fuglearter og skabe en levende facade, der skifter karakter i takt med årstiderne. Om efteråret vil huset være iklædt varme, røde og gyldne nuancer, mens foråret bringer friske, lysegrønne skud. Om vinteren vil man kunne fornemme duften af fyrnåle og rønnebær og om sommeren vil man kunne spise af husets frugter. Det er den klare målsætning for p-huset.
Desuden beplantes p-husets fire facader med forskellige arter, så bygningens udseende ændrer sig afhængigt af, hvorfra den ses. Hver facade er nøje tilpasset orienteringen – nord, syd, øst eller vest – for at sikre optimale forhold for de valgte planter. Ambitionen er, at p-huset bliver en del af et sanseligt byrum, der inviterer naturen helt ind i bymiljøet og skaber en tæt sanselig forbindelse mellem byen og naturen.
Udpluk af arter, som p-huset bliver hjem for: